Måske drømmer du om at få malet et maleri, der har det rette udtryk, farver og størrelse. Det kan være til hjemmet – eller på kontoret, hvor du måske har et logo eller nogle farver, du vil have indarbejdet. Når du bestiller et unikt maleri, har du hos Galleri Weppler stadig samme fortrydelsesret på to måneder som ved køb af et færdigt maleri. Det skyldes bl.a. at det at male er en kreativ proces, så det er svært at vide, hvor det færdige maleri ender. Er det ikke blevet din stil, så siger du bare ”nej-tak”. Også selv om du selv har være med til at vælge motiv, farver, stil og størrelse. Jeg anbefaler, at du kommer forbi mit galleri og ser mine malerier, så vi sammen kan tale om dit mulige nye kunstværk.
Hvordan får man et maleri på bestilling?
Hos Galleri Weppler starter processen med, at vi sammen taler om, hvad du kan lide og ikke lide, for på den måde at tale os ind på, hvad dit maleriet på bestilling skal indeholde.
Når vi har indkredset dine ønsker, går jeg i gang med at male. Selve maleprocessen kan tage mellem 2-4 uger. Når maleriet er færdigt, aftaler vi tid til, du kan se det. Er det ikke blevet som du ønsker, er du ikke forpligtet til køb.
Et eksempel på en køber, der ønskede et stort maleri til deres hvide væg – halvabstrakt og med masser af farver og energi. Jeg malede to forskellige, så de havde noget at vælge imellem – og de lånte malerierne hjem i 2 uger for at bestemme sig.
Tilfredshedsgaranti
Dvs. at du ikke binder dig til et køb ved en bestilling. Er du ikke tilfreds med resultatet, så sælger vi det på webshoppen. Derfor er det let at få maleri på bestilling.
Bliv inspireret se malerier andre har bestilt
Jeg får bestillinger på malerier som gaver, til kontoret eller til hjemmet. Mange vælger at lade sig inspirere af andre af mine malerier. Se dem her.
Her havde de besluttet sig for en sofa, men valgte først den endelige farve ud fra maleriet.
Maleriet er en bestilling fra en familie, der elskede at stå på ski. De ønskede sig et skimaleri med hele familien – og i et størrelse, der passede til deres store væg i køkkenet.
Her er det en gave – et abstrakt byllupsmaleri, hvor brudeparret selv var med til at ønske farverne.
Nederst er bestillingen på et abstrakt portræt af hele familien. Det giver masser af samtalestof i hjemmet. Og det passede til deres store væg i køkkenet.