Dansemalerier – maleri med dans og sport

Når jeg maler et maleri af dans eller sport afprøver jeg selv den bevægelse eller position, jeg maler eller tænker figurerne står i. Det giver en fornemmelse af kroppen, som jeg bruger i min videre bearbejdning af maleriet.

Når jeg maler malerier af dansende kvinder, er der en interaktion mellem mig som kunstner og mig som danser. Den kropslige oplevelse med bevægelse, musik og dansepartneren indgår i en sanselig symbiose.

Kontakt mig om maleri med dans

Er du også vild med at danse?

Så få dansemalerier på din væg fyldt med dynamik, energi og glæde.

Du kan se et udvalg af mine malerier med dansere.

Kontakt mig på 20468228 og aftal besøg på mit galleri i Valby, København.

Når jeg maler et maleri af dans eller sport afprøver jeg selv den bevægelse eller position, jeg vil male. Det giver en fornemmelse af muskler og kroppens holdning. Inspiration til malerier af dans og sport kan dog også fås ved at se ballet, moderne dans, sport og nyde de spændstige kroppe og yndefulde men også kraftfulde bevægelser.

Abstrakt kunst inspirerer og provokerer

Kig på Edgar Degas skulpturer på Glyptoteket. Degas var en impressionistisk maler og udførte fantastiske bronzeskulpturer af balletdansere. Jeg henter inspiration fra hans kvindelige balletdansere ved at studere bronzefigurernes bevægelser og former.

Jeg nyder at bevæge mig til musik. Det er rytme og bevægelser, jeg gerne vil have frem i mine dansemalerier og derved bringe glæde og energi.

Dette maleri hedder On the scene – Klik og se det og andre dansemalerier.

Malerierne er farverige og en blanding af abstrakt maleri og figurativt. Du kan således ofte genkende bevægelsen og ikke mindst dynamikken og rytmen. Jeg bruger selv store armbevægelser og hele kroppen, når jeg maler dem, for at give denne energi videre i maleriet.

Det giver god energi at have farverige malerier med dans i hjemmet.

Se andre farverige malerier her

Maleri af dans – se mine energifyldte dansemalerier

En af vores danske kunstmalere Hans Voig Steffensen har mange smukke og farverige malerier af kvinder og dansere bl.a. ballet og tango. Han maler positivt, poetisk og fyldt med bevægelse – og farver. Han er som kunstner en blanding af fauvist (temperamentsfuld penselføring, forvrængede motiver samt rene farver) og ekspressionist (opfattelsen af at motivet besjæles af egne indre tanker og stemninger).

Jeg synes selv, at tango har en erotisk udstråling med en spændende dynamik mellem manden og kvinden, som giver god energi i dansemaleriet. Med hånden på hjertet må jeg sige, at sådan oplevede jeg det ikke helt selv dengang, jeg gik til tango med min mand.

Her en noget forskønnet udgave af min mand og jeg til Tango.

At min mand opgav og overlod styringen til mig provokerede i den grad vores argentinske danselærer. Det var manden, der skulle føre i denne dans. Men det er ikke altid at teori og praksis går op i en højere enhed. Det gjorde det ikke for os – og det blev kun til en meget kort sæson med tango. Jeg nyder dog stadig at se andre danse tango og male tangodansere.

Malerier med flamencodansere – sjæl, farve og dynamik giver liv i malerier af dans

Flamenco er en meget temperamentsfuld dans, hvor det er helt legalt at trampe i gulvet og bruge sin styrke og kraft. Den røde farve står meget centralt – her begår vi os ikke i ”den lille sorte”, men mere i farverige, røde svulstige kjoler. ”I love it”!

Det er bevægelsen og det sensuelle, der optager mig i mine dansemalerier, og som jeg fornemmer gør dem meget populære.

Selv går jeg til Swingdans også kaldet Lindyhop. Det inspirerer mig til mine dansemalerier, hvor jeg ofte maler kvinder i bevægelse med masser af swing, power og kraft.

Se andre dansemalerier her

Malerier med afrikanske dansere

Jeg er en stor beundrer af dansere. De har en rytme og bevægelighed, der er misundelsesværdig,

Når jeg maler bruger jeg faktisk hele kroppen – dvs. jeg er i konstant bevægelse, derfor elsker jeg også at male kæmpe store malerier.

I dette maleri har jeg hentet inspiration måske fra masaierne, der med deres smalle krop og lange ben hopper imponerende højt.

Jeg elsker at male mennesker med lange ben, om end jeg ikke selv har udpræget lange ben.

Sportsmalerier med bevægelse og energi

Fart, høj puls og glæde ved sporten er en integreret del af sportsmalerier. Mine sportsmalerier har bevægelse og energi i fortættede farvenuancer med kraftfulde penselstrøg for at illustrere den energi, vi bruger for at opnå det ypperste.

Malerierne udspringer af kroppens kraftfuldhed og mit eget indre konkurrence-gen. Billederne illustrerer lysten til at opnå det perfekte perfekte sving eller blot at komme først.

Se mine sportsmalerier

Lang tradition for at male malerier af sport

Vi mennesker har en lang tradition for malerier med sport. I Mesopotamien er der afbildet jagtscener 6500 f. kr. og for over 5000 år siden fremstillede de billeder – ofte på keramik af fx bowling, brydning og backgammon – for at nævne sportsgrene, der stadig dyrkes.

I antikken var skulpturer og udsmykning med atleter meget populære. Af de hyppigst afbillede er Diskoskasteren, hvor vi tydeligt kan se fascinationen af den perfekte krop i bevægelse. Siden 776 f. kr. sendte man hver fjerde år i datidens Grækenland unge drenge til helligdommen Olympia. Og selvfølgelig blev de atletiske sportsdyrkende mænd til kunst.

Maleri af cyklist – malerier af cykelsport

De futuristiske malere fra begyndelsen af 1900 havde bevægelsen i centrum – og malede fart og dynamik. Italieneren Umberto Boccioni malede dynamiske malerier af cykelsport. Til tider så meget bevægelse at cyklisten næsten forsvinder, og maleriet bliver et abstrakt maleri af en cyklist.

Også LeRoy Neimahar flotte, farverige og dynamiske malerier af mange forskellige sportsgrene bl.a. tennis, cykling, ski, golf, baseball oma.

Jeg har flere forskellige cykelmalerier. Her fra landevejens racercykel, hvor glæden ved at komme over de stejleste bakker og de nærmest svimlende hurtige nedkørsler kan mærkes helt ind i knoglemarven.

Kontakt mig 20468228, hvis du vil have et maleri af din yndlingssport.

Kontakt mig i dag

Malerier af skiløb – flotte dynamiske sportsmalerier

I malerier af skiløb er det både naturoplevelserne med den storslåede natur – og de rytmiske bevægelser ned ad blå, røde og sorte pister. Man er udenfor hele dagen og kan indimellem spise sin frokost i dejligt klart solskin (kejservetter). Jeg har malet flere malerier på bestilling af kunders yndlingssport. Kontakt mig for at høre mere – eller se mine sportsmalerier her.

En kunde bestilte et maleri af deres favoritsport – håndbold, som et abstrakt maleri. Maleriet tog 3 uger.

Bestil et maleri med din drømmesport

Udvalg af malerier med dans og sport

Se flere under galleriet om Dans og sport

Maleri af dans

Danser for vinden

2.200,00 kr.
sTR.

30 X 20

Jeg er fascineret af mennesker i bevægelse. Her har jeg fortolket det og givet vinden rollen, som den der blæse figurerne løssluppenhed og frihed.

Maleri af dans

Når jeg danser

1.800,00 kr.
Str.

25 x 18

Farverne blander sig organisk og fanger dansens rytme og intensitet. Masser af energi med et udtryk af dansens magiske bevægelser.

Maleri af dans

On stage

Str.

60 x 50 cm

Ballerina i dans på orange og gul baggrund i blå og hvide nuancer.

Maleri af dans

Skiløberen

Str.

60 x 60 cm

Jeg har malet en skiløber i fuld fart ned af pisten i solskin og masser af energi. Bjergluften er frisk

Maleri af dans

På racer i det grønne

3.500,00 kr.
Str.

40 x 40 cm

Hele vinteren går jeg og venter på foråret, så det bliver varmt nok til at jeg kan komme ud på min racer - den første tur er helt vidunderlig.

Maleri af dans

Mountainbike

3.500,00 kr.
Str.

40 x 40 cm

Få malet dit helt personlige cykelmaleri.

Maleri af dans

Dancing on my own

3.200,00 kr.
Str.

40 x 40 cm

I en nærmest Hans Voogt Steffensens dynamiske farvevalg er en kvindelig danser i gang med energiske trin.

Maleri af dans

Want to dance

11.800,00 kr.
Str.

120 x 100 cm

Stort stemningsfyldt maleri i farver - hovedsageligt blåt og gyldent, hvor du kan se abstrakte figurer. Jeg får følelsen af fest, bevægelser og glæde.

Maleri af dans

Dancing the night away

10.800,00 kr.
Str.

100 x 100 cm

Til fest på arbejdet - og der danses igennem.

Maleri af dans

Catch me

2.500,00 kr.
Str.

25 x 18 cm

Lille farverigt maleri med grøn, rød og blå. Abstrakt maleri - og alligevel ser jeg en kvinde i dans.

14.800,00 kr.
Str.

130 x 90 cm

Smukt harmonisk abstrakt maleri i blå farver med masser af stemning og kærlighed

Maleri af dans

Cykeltur med flokken

5.800,00 kr.
Str.

60 x 80 cm

Jeg elsker farten på cyklen, men her holdes pause med flokken, hvor vi nyder solen.

Mange kunstnere, der afbilder sportsgrene, er fascinerede af bevægelserne og dynamikken i sporten. Fx i malerier af skiløb og cyklebilleder er det farten, der fremhæves. Hastige penselstrøg underbygger bevægelse i maleriet. Mange sportsgrene har et element af konkurrence og drømmen om at vinde. Malerier, der udstråler det, sender ofte positive og entusiastiske følelser videre til beskueren og giver god energi i hjemmet.

Sport handler ofte om konkurrence, timing, fart og teknik. Elementerne genfindes i et godt sportsmaleri. . For at maleriet er et godt sportsmaleri, må det indeholde elementer fra sportens verden. Det vil derfor sjældent være helt abstrakt men have mere eller mindre tydelige elementer fra den sportsgren, maleriet illustrerer. Der er mange sammenfald mellem kunst og sport fx innovation, følelser og selvudfoldelse.

Hvis du bestiller et sportsmaleri hos en kunstner, så overvej, om du vil have fokus på en bevægelse, der er afgørende for resultatet – eller om du hellere vil have, at det er succesfølelsen, der skal afbildes. Ofte sammensættes kompositionen, så beskueren kan forestille sig dramaet, kampen eller konkurrencen eller det hårde arbejde for at overvinde forhindringerne i sporten.

De første arkæologiske fund af dansere er 9000 år gamle fra en hule i Indien. I Egyptiske gravkamre findes også flere afbildninger af dansere. Googler man dansemalere, er Degas nok den største, selv om Matisse ”Dansen” er det mest kendte. I dansemalerier med parret i hinandens arme, er intimiteten det centrale, en danser i bevægelse giver følelsen af kraft, og en mere stillestående danser udtrykker ynde.