Bliv inspireret find motiver i kunsten. Måske har du prøvet billeder af optisk illusion. Fx det billede hvor man enten ser en gammel eller en ung kvinde. Har man først set det ene, er det svært at se det andet. Du kan se eksemplet her.
Selv har jeg øvet mig i at se begge dele, for netop denne visuelle evne bruger jeg i mange af mine malerier. Synes du selv sådanne noget er sjovt, er der flere videoer på youtube om optisk illusion. Jeg har fundet en her, som kan være sjov at se med hele familien – hvem ser hvad.
Noget af det, jeg ofte gør, når jeg er gået i stå er at tage et foto med min mobil af mit maleri. Nu kan jeg ved at redigere det let vende det på de 4 forskellige leder – på hovedet etc. Jeg kniber øjnene sammen, ser grundig efter, om jeg ser et motiv. Jeg elsker den proces med at finde motiver. Det er også noget, jeg ofte leger med ved at se på knaster i gulvet eller skyer på himlen. Faktisk præcis som da jeg var barn og kedede mig.
Det jeg har gjort er at se på maleriet og fange en form. Den har jeg understreget med et sort hoved eller sorte ben. Det må ikke blive for tydeligt, der skal overlades noget til fantasien.
Bliv inspireret find motivet i kunsten
Det er som med Picassos (1881-1973) eksempel med tyren. Han blev med at fjerne noget fra tegningen for at se, hvor meget man kan fjerne, for at man fortsat kan se tyren.
Jo enklere – jo mere virkningsfuldt. Du kan selv prøve det med et af dine yndlingsmotiver.
På dette maleri er jeg blevet inspireret af tyrekalve. Maleriet hedder dog ”Et kig ud over sennepsmarken” (2017), for at åbne op for andre tolkninger af motivet.
Mit råd er at betragte dit eget maleri nøje – tag fx et foto med mobilen, det kan gøøre motivet lettere at finde – og finde motiver frem. Du kan vælge at understrege motivet med sort maling.
Til sidst en lille øvelse. Se hvad du ser på mit maleri: ”En solskinsdag hvor tankerne vandrer” (2019), inden du går i gang med dine egne malerier.
Som titlen antyder er maleriet blevet til ved at betragte vejret – og faktisk også efterårsfarverne. Således kan naturen give megen inspiration. Læs om landskabsmalerier her.