Find inspiration med film Noir. Film Noir som startede omkring 1940 er inspireret af den tyske ekspressionisme med de voldsomme lys-skygge-virkninger, som man opnåede ved at operere med færre lyskilder eller et voldsomt sidelys.
På den måde skabtes flere kontraster i billedet. Jeg ved jo godt, at mange vil betegne mine malerier som alt andet end inspireret af Noirfilmende dystre og sort-hvide miljø. Men Noirfilmene har så mange fantastiske vinkler og brug af spejle, persienner, mystisk lys, skygger og regn eller tåge, så at se en Noirfilm kan faktisk være ret inspirerende – både motiv og kompositionsmæssigt.
Mit maleri ”Begær” (2015) er inspireret af den nye kvindetype, der kom frem med Noirfilmen.
Find inspiration med film Noir
Det er først her under 2. Verdenskrig, at kvinder i kunsten betragtes som selvstændige handlende individer, da de her for alvor at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet og kunne rykke ved de forstokkede kønsroller. Kvinderne havde fortsat en erotisk udstråling, der tiltrak mændene. Med de var blevet selvstændige og manipulerer ofte med de mandlige hovedpersoner for at opnå egen dagsorden. Det er den udstråling, jeg har villet have frem i dette maleri. Et nærmest dødeligt sensuelt udtryk. Kig godt efter på maleriet – kan du ane en mere ubetydelig person i baggrunden?
Læg også mærke til, at jeg ligesom impressionisterne (se trick 5) ikke maler skyggerne i neutrale toner i grå eller brun, men jeg bruger komplementærfar-verne til at danne lys og skygge – se mere om farver og komplementærfarver på min hjemmeside her.
Nogle af mine storbymalerier er også inspireret af film noir med diffust lys, mørke og storbyliv.
Her ”Den blå time i New York” (2019), hvor de vandrette streger er insppiureret af film Noris brug af persienner.
Det kan også være livet i storbyen, som minder om filmen ”Babylon Berlin”, hvilket også er maleriets titel (2020). Igen en handlende kvinde i centrum, men i en mere dunkel belysning – og med kraftige udefinerbare lys og skyggevirkninger.
Tricket her er altså ret simpelt – se en noirfilm – og læg mærke til brug af lys og skygge og spændende vinkler. Brug det til inspiration til dit kommende maleri.