Trick 7: Brug af lige og skrå linjer giver maleriet dynamik

Lige og skrå linjer giver maleriet dynamik. Det har jeg brugt i mit maleri ”It´s all about peopler” (2018). Her var jeg gået i stå. Jeg fandt derfor en rulle englehud (tape) og klistrede flere stykker skråt på. Dem malede jeg ovenpå. Så jeg både fik malet tapen og fik nogle underliggende strøg af diagonale linjer. Du kan sikkert se nogle af linjerne stadig ude i højre hjørne.

Den gule sol strømmer mod de gående menneker i blå og råde farvervandring i solen
Rette linjer illustrerer de gule solstråler, der skinner ned på de blå gående mennesker.

Efterfølgende fjernede jeg nogle af stykkerne og malede igen og igen. Til sidst tog jeg 3 af tapestykkerne og klistrede på, så de fasthold den diagonale linje i maleriet.

Egentlig kan man brug en lineal til at markere linje, men min erfaring er, at alm. tape eller malertape, der er trykket godt ind er bedre.

Ligesom i det kommende trick 8 med brug af collage kan tilføjelse og eksperimenter med linjer give noget nyt i maleriet og fx tilføje enten ro, dybde eller bevægelse til maleriet. De forskellige typer af linjer skaber forskellige signaler, som påvirker os, når vi ser på billedet.

Fra horisontlinjer til det abstrakte maleri

Linjer har været brugt længe før Renæssancemalerne opfandt perspektivet – bare tænkt på de geometriske mønstre på de græske vaser. Dog så den rene brug af linjer og flader uden motiv, først dagens lys med det abstrakte maleri , som Kandinsky (1866-1944) betegnes som ophavsmanden til.

Image 4
Kandinsky kaldte ofte sine malerier Improvisation. Dette her er fra 1912.

Kandinskys malerier mindre mig så meget om musik – sikkert ikke et tilfælde, for Kandinsky havde mange spændende teorier om farver, forme og musik. Vil du læse mere om Kandinsky og hans tanker om farver og musik se her.

 

 

Hvorfor bruge linjer?

Når jeg anbefaler brug af linjer i dit maleri skyldes det, at de leder øjet rundt på fladen og skaber perspektiv og dybde. De forskellige vinkler på linjerne giver forskellige udtryk.

Skrå linjer giver en fornemmelse af aktion og fremhæver bevægelse. Derfor har jeg valgt dem til mit maleri ”It´s all about people”, da det får de menneskelignende figurer til at se ud som om, at de bevæger sig.

Andre gange som her i ”Drømme” 2020 har jeg brugt malertape. Jeg har trykket det godt ind på lærredet for derefter med spartel sat maling af, så der fremkommer rette linjer.

Unikt maleri i klare farver
Her kan du tydeligt fornemme, hvorledes vandrette linjer minder om horisonten – og at de lodrette linjer fører blikket op og nedad.

Lige og skrå linjer giver maleriet dynamik. Således vil vandrette linjer skaber dybde i maleriet. Det bliver en slags horisontlinje. Det minder os om noget vi kender fra naturen, derved giver vandrette linjer ro og harmoni til maleriet.

Lodrette linjer virker imponerende, ja nærmest himmelstræbende. De giver indtryk af styrke, Men er også med til at stoppe vores naturlige søgning mod horisontlinjen. Således stoppes blikket og søger i en ny retning.

Når jeg i maleriet ”Drømme” har brugt både de vandrette og de lodrette linjer, er det for at skildre en vandring mellem vågen og drømmetilstand. Når flere af linjerne ikke er helt i vatter, skyldes det, at drømme jo sjældent er i vatter – og jeg synes rette linjer får tankerne hen på rationelle tilstande – og her har jeg netop villet skildre noget irrationelt som drømme.

Få inspiration til selv at lege med linjer

Du kan se en video med Mondrians (1872-1944) abstrakte malerier til yderligere inspiration her.