“Når jeg finder lyset” er et abstrakt maleri, der udforsker samspillet mellem farver og former. På den måde skabes en dyb og dragende komposition. Den dominerende røde baggrund tilfører værket en intens varme. Accenter af gul, turkis, lime og sort tilfører kontrast og vitalitet. De cirkulære og organiske penselstrøg bidrager til en følelse af bevægelse og kontinuitet. Jeg synes selv, at maleriet inviterer beskueren til at følge farvernes dans over lærredet. Se andre farverige malerier .
Detaljer om maleriet Når jeg finder lyset
- Originalt og unikt abstrakt maleri
- Akryl på lærred
- Materialer af høj kunstnerisk kvalitet
- Kanter malet for en elegant præsentation, både med og uden ramme
- Klar til ophængning
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Rød, gul, turkis, lime og sort
Under skabelsen af kunstværket har jeg lagt vægt på at opbygge flere lag af farver og teksturer. Netop for at opnå en kompleks og dyb overflade. De cirkulære og organiske former er skabt gennem en kombination af penselstrøg og spartelteknikker. Det er med til at tilføre maleriet en taktil kvalitet. Mit mål var at skabe et værk, hvor lyset synes at komme indefra, og hvor beskueren føler sig tiltrukket af denne indre glød.
“Når jeg finder lyset” er et maleri, der balancerer mellem det ekspressive og det meditative. Det inviterer beskueren til at fordybe sig i farvernes og formernes spil.
Materiale- og procesbeskrivelse
Inspirationen til værket er mest af alt en leg med farver og former. Men også en fascination af at lysets spil. Processen har derfor været intuitiv og legende, hvor farverne lægges i flere lag for at opnå den ønskede dybde. Jeg anvender en kombination af pensel, rakel og spartel for at skabe kontraster mellem bløde, flydende overgange og mere strukturerede, dynamiske områder.
Alle materialer er valgt med tanke på bæredygtighed. Det er kvalitetsmaterialer og indkøbt i Danmark eller Tyskland for at minimere transport. Læs om mine tanker om bæredygtighed og 12 bud på kunst og bæredygtighed.