“A Good Time” er et maleri, der stråler af både stor enkelthed samt liv og bevægelse. Det er abstrakt og alligevel ser man de 4 figurer som kvinder i bevægelse. Måske står de og taler sammen. De er i alt fald fanget i et hurtigt øjeblik, som hvis kameraet tager et snapshot. Det giver både et enkelt og samtidig utroligt levende maleri. Penselstrøgene er hurtige og spontane, hvilket giver flygtighed og lethed. Fra de første gule streger er der gradvist tilføjet flere nuancer af rødt, orange, blåt og grønt. De fire menneskefigurer danner en visuel symfoni eller rytme om man vil.
Inspirationen til “A Good Time” kunne være Ernst Ludwig Kirchners kvindefigurer eller Alberto Giacomettis skulpturer, hvor han også har kvinder med lange ben. Jeg har arbejdet med mine figurerne på en anden måde. Her har interaktionen med hinanden i en kompleks koreografi været vigtigst..
Detaljer om A Good Time
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne for en perfekt finish
- Signeret af kunstneren
- Farver: Rød, gul og orange
Maleriet blev udvalgt af en kurator til at blive udstillet i Firenze i april 2024 og modtog meget ros af kunstkritikeren. Du kan læse hendes tale her.
Proces- og materialebeskrivelse
Skabelsen af “A Good Time” var en intuitiv proces, hvor farverne var min primære inspirationskilde. Ved hjælp af forskellige redskaber som pensel, spartel, svamp og fingre blev der skabt et spændende og dynamisk udtryk. Lagene af maling tilføjede dybde og tekstur til værket, hvilket gav det en imponerende tredimensionel virkning.
Kun de bedste materialer blev anvendt i skabelsen af dette kunstværk. Et italiensk lærred af høj kvalitet sikrede intense farver og langvarig holdbarhed, mens de anvendte farver, baseret på ægte pigmenter, garanterede en dyb og intens farveoplevelse. Rammen blev fremstillet af europæisk FSC-certificeret fyrretræ, hvilket ikke kun bidrog til stabiliteten, men også understregede værdien af bæredygtighed og respekt for naturen.