Maleriet ”I vinduets skær” præsenterer en abstrakt fortælling, hvor blå og lilla toner mødes og komplementeres af varme røde og orange farver. Selvom maleriet er abstrakt, fornemmer man tre personer i et rum ved vinduet. Det er brugen af de varme farver til figurerne, der danner de figurative elementer. Figurerne er organiske og let formet – og bliver ikke det centrale i kompositionen. Det er derimod den intense brug af farver, der giver beskueren lyst til selv at danne sig sin egen fortolkning af værket.
Ved første øjekast virker ”I vinduets skær” abstrakt, men ved en nærmere betragtning afsløres figurer, der træder organisk frem i det maleriske univers. Den abstrakte-impressionistiske stil giver maleriet dybde. Effekten opnås bl.a. gennem de mange lag på lag, hvorved mange smukke farvekombinationer opstår. Maleriet er således en hyldest til farvernes dans på lærredet.
Detaljer om I vinduets skær
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne for en perfekt finish både med og uden ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Blå, lilla, orange, rød og blandinger af disse farver
Maleriets størrelse og farvesammensætning gør det til et perfekt valg til at hænge i hjemmet med sin eksplosion af farver. At maleriet er delvist abstrakt gør det åbent for fortolkninger, hvorved det kan blive en kilde til mangfoldige tolkninger. Se flere abstrakte malerier her.
Proces- og materialebeskrivelse
Under skabelsen af ”I vinduets skær” lod jeg mig inspirere af min leg med farver og former, hvor motivet opstod gennem eksperimenterende processer med akrylfarver på lærred. Hvert penselstrøg blev udført med en legende tanke, hvor den ene farve satte gang i en ny farve. Det abstrakte udtryk giver beskueren mulighed for at fortolke værket på sin egen måde.
Som med alle mine kunstværker prioriterer jeg brugen af materialer af højeste kvalitet. Lærredet er af den fineste kvalitet hvilket sikrer en solid overflade, mens farverne, baseret på ægte pigmenter, garanterer en langvarig og intens farveoplevelse. Rammen, lavet af FSC-certificeret træ, understreger desuden værdien af bæredygtighed og respekt for naturen i den kunstneriske produktion