Piet Mondrian giver inspiration til boligindretning

Piet Mondrian giver inspiration til boligindretning med sin meget karakteristiske stil. Piet Mondrian er hollandsk maler (1872-1944) og startede med at male impressionistisk. Han er dog mest kendt er han som sammen med Kandinsky at være foregangsmand for det abstrakte maleri.

Jeg bliver nødt til at være ærlig. Hans malerier minder så meget om mine Montanareoler med blå og røde skuffer, som jeg købte i 1980. Men tro det eller ej, det er blevet hipt igen, så godt, at jeg ikke smed dem ud!

Som med Hammershøi er der rene linjer, men her er det ikke diffust og vibrerende – her er det klare afgrænsede flader. Og hans malerier bygger da også på at skabe harmoni mellem flader, farver og linjer. Titlen på hans malerier er ofte kompositioner, og det er også kompositionen, der er i centrum. Mondrian skaber en ny grafisk og geometrisk stil fra 1920 og frem med rektangulære firkanter med klare og rene farver i bl.a rødt, blå, gult, hvidt og sort. Linjerne er vigtige, hvor fladerne ofte er adskilt af rette sorte linjer. I 1920 og 30 havde han svært ved at afsætte sine malerier. Det blev endnu sværere, da nazisterne kom til og betegnede hans kunst som Entartete Kunst. Han flyttede under krigen fra Europa til New York, hvor han boede resten af livet.

Mondrian 1

Piet Mondrian giver inspiration til boligindretning

På en måde svarer Mondrians enkle linjer og rene form godt til den danske minimalisme. Der er ingen unødig støj, at forholde sig til. Det er ren form. I flere år har farver dog været fortrængt fra danskernes bolig, men siden 2016 er Mondrians klare farver og rene former blevet hippe. Hans malerier kan virke upersonlige i deres rationelle udtryk, men kigger man godt efter, ser man, at der er arbejdet meget med at få en harmonisk komposition. Mondrian afskyede symmetri og har eksperimenteret for at finde nye kompositioner hele livet. Når jeg ser hans malerier tænker jeg på moderne musik med høj energi.

Hans malerier er påvirket af kubismen, men stilen er helt hans egen og så karakteristisk, modig og harmonisk, at han har inspireret både designere og arkitekter bl.a. vores danske Arne Jacobsen. Således kan man meget let finde både møbler, vaser, ure, puder mv, der er stærk inspireret af Mondrians malerier. Læs også om mine tanker om abstrakt maleri.

Ord der kendetegner stilen: Rene farver, stilistisk, harmoni, modigt og rationelt

Her på bloggen om 10 kunstner, der giver inspiration til boligindretningen kunne jeg også have valgt den danske kunstner Franciska Clausen (1899-1986), der havde et geometrisk formsprog, der er mere blødt og med en bredere farvepallette end Mondrian. Hun var – som Mondrian – med i gruppen Cercle et Carré, hvis formål var at forsvare den abstrakte kunst. Hun var, som den tidligere kunsner, jeg har blogge om, optaget af futurismen. Glæd dig til at stifte bekendtskab med den svenske Sigrid Hjertén, måske endnu en af de professionelle kvindelige kunstner, du endnu ikke har hørt om.