“Warm feelings” er et abstrakt maleri med en smuk sammensætning af farver. På lærredet smelter farverne gul, rød, orange, pink og sort sammen i en ekspressiv symfoni. Det giver et harmonisk og samtidig energifyldt udtryk. Maleriet er en hyldest til livets sprudlende energi og skabt med baggrund i en leg med mange farver. Det er et kunstværk, der inviterer til at reflektere over den glæde, som farver kan bringe os.
Nogle betragtere er bedt mig vende det aflange maleri på den anden led, fordi de så figurer. Maleriet er dog solgt og hænger nu, som det er tænkt på langs og over en sofa.
Detaljer om Warm feelings
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne så det ser perfekt ud både uden og med ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Gul, orange, rød og lille/ pink
Inspirationen til værket er fra en fantastisk smuk og sprudlende sommerdag, hvor sollyset faldt på træets blomster, og insekter svirrede i luften. Det er et kunstværk, der vækker glæde, nysgerrighed og en følelse af liv og dynamik. Maleriet her er solgt, men du kan selv bestemme dit eget unikke maleri, i den størrelse, du ønsker. Ingen forpligtelse til efterfølgende køb.
Proces- og materialebeskrivelse
Maleriet har været længe undervej og har været en intuitiv rejse, hvor farverne har fået lov til at føre an. Redskaber som rakel, spartel, pensel, svamp og fingrene er blevet anvendt og netop de varierede redskaber giver et spændende udtryk.
Jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten af de materialer, jeg bruger. Kun de fineste pigmenter og et holdbart italiensk lærred af højeste kvalitet anvendes for at sikre, at maleriets skønhed bevares i mange år fremover. Rammen, håndlavet af europæisk FSC-certificeret træ, tilføjer ikke kun en æstetisk dimension til værket, men understreger også bæredygtigheden i produktionen.