Dette værk præsenterer flere ansigter, der delvist overlapper hinanden. På den måde skabes en dialog mellem mange forskelige mulige identiteter. De kontrastfyldte overgange mellem elementerne fremhæver kompleksiteten i menneskelig tilhørsforhold og erindringer. De mange delelementer og lag inviterer beskueren til at reflektere over, hvordan forskellige opfattelser former vores selvforståelse. Samtaler med mig selv er en del af en portrætserie “Brudstykker af genkendelse”. Her udforsker jeg identitet og selviscenesættelse gennem mixed media-teknikker, hvor Photoshop, maleri og collage smelter sammen i lag-på-lag kompositioner.
Detaljer om maleriet Samtaler med mig selv
- Unikst værk
- Mixed media
- Indrammet efter eget ønske
- Farvepaletten domineres af orange og røde nuancer, med dyb blå og turkis som kontrastfarver
- Genbrug af egne værker og minimal ressourceforbrug
- Klar til ophængning
- Signeret af kunstneren
“Samtaler med mig selv” tager udgangspunkt i et selvportræt, hvor jeg har lagt forskellige betydningsfúlde lag over. De varme toner af orange og rød giver en intens og næsten flammende fornemmelse, der symboliserer styrke og passion. De køligere grønne og turkise toner tilfører kontrast, der understreger mere reflekterende aspekter. Tilsammen danner farvevalget en kraftfuld og harmonisk balance, der visuelt fortæller om de komplekse lag af identitet og følelse. Se flere farverige malerier.
Proces- og materialebeskrivelse
Skabelsen af “Samtaler med mig selv” har været en proces præget af eksperimenter med lag, motiver og farver. Målet har været at fange den indre essens og de ydre kendetegn af mig selv som kvinde og menneske. Jeg har anvendt en kombination af mange forskellige malerier og fotos og nøje overvejede farvesammensætninger for at opnå en dyb emotionel resonans og visuel intensitet.
Materialeforbruget er minimalt – og trykket kan fås i forskellige størrelser og farveintensitet.