Maleriet “Når regnen letter” er også en mosaik af kontraster, hvor lyse og mørke toner mødes og giver den abstrakte form liv. Fra det helt lyse til det mørke, fra bløde og flydende former til skarpe kanter. Maleriet rummer en mangfoldighed af udtryk og muligheder, der inviterer betragteren til at opdage nye lag af tolkninger.
Med sin inspirerende symfoni af farver og stemninger, er “Når regnen letter” et spændende og harmonisk abstrakt maleri med klare blå farver tilsat hvidt og lidt rødt. Man kan gå på opdagelse og finde mange motiver og detaljer. Der gemmer sig masser af betydning i hvert penselstrøg, som kan opdages i løbet af den tid maleriet betragtes – jo længere tid jo flere detaljer. Læs om farvernes betydning på min hjemmeside.
Detaljer om Når regnen letter
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne så det ser perfekt ud både uden og med ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: blå i et utal af nuancer, hvidt og rødt
Titlen kom til mig, da maleriet var færdigt. For selv ser jeg nogle diffuse menneskeskikkelser, der toner frem en regnfuld dag i byen. Selv om det regner er maleriet positivt med et spændende diffust udtryk, der giver lyst til at kigge på det i lang tid.
Tolkningen er jo op til dig. Lige som Johannes Vermeer er tilskrevet at have sagt: “Det bedste i maleriet er inde i dig selv”.
Proces og Materialebeskrivelse
“Når regnen letter” er et resultat af en langvarig og gennemarbejdet proces med mange lag oven på hinanden. Netop for at få det rette udtryk frem. Selv er jeg ret glad for, at det har et helt abstrakt udtryk – og alligevel kan man læse sine egne tanker ind i maleriet.
Materialerne, jeg anvender, er af den højeste kvalitet. Jeg bruger kun de fineste pigmenter og et robust italiensk lærred, hvilket sikrer, at maleriet bevarer sin skønhed og udtryk i mange år. Rammen er håndlavet af europæisk FSC-certificeret fyrretræ og tilføjer en æstetisk dimension til værket.