“Når lyset spredes” er et stort, aflangt maleri, der har en masse dybde og er spændende både på afstand og helt tæt på. Maleriet har en port eller et vindue, hvorfor lyset både kommer og strømmer ud. Det giver masser af liv og energi i maleriet at lyskilden er diffus og samtidig klar. Det frembringer en følelse af energi og varme.
Malerier er skabt med pensel, svamp og spartel. Jeg begyndte det med gule nuancer, der gradvist blev beriget med rødt, sort og orange. Senere tilføjede jeg blå og turkise nuancer. De tilfører maleriet en smuk kontrast og giver mange muligheder for tolkninger.
Detaljer om Når lyset spredes
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne så det ser perfekt ud både uden og med ramme
- Signeret af kunstneren
- Farver: Rød, gul, orange tilført lidt blå, hvid og sort
Det var i den legende proces med farverne, at jeg gav form til rummet og antydede figurer, der danser og svæver gennem det imaginære rum. Komplementærfarvernes dynamik, med blå over for gul skaber en vibrerende effekt. Det underbygges af de mange lag, der giver ekstra kraft til farverne og dybde i maleriet. Læs om mine farverige malerier her.
Med brug af både pensel og spartel er der skabt en dynamisk komposition, hvor hver detalje er skabt i sammenhæng med de andre. Det er som om, der er dansende figurer, der svæver gennem lysets varme. Maleriet bliver nærmest en farvernes dans på lærredet. Uanset hvor det hænger, vil dette maleri tilføje en unik og levende energi til ethvert rum og bringe glæde og inspiration til alle, der ser det. Få inspiration til at vælge abstrakte malerier her.
Proces- og materialebeskrivelse
Målet med “Når lyset spredes” var at skabe et spontant, energifyldt og positivt maleri, der samtidig inviterer til eftertanke og refleksion. Det abstrakte udtryk åbner op for flere mulige fortolkninger, hvor betragteren selv kan finde deres eget budskab i maleriets lyse og dynamiske univers.
Jeg har altid prioriteret kunstneriske materialer af højeste kvalitet i mine værker. Ved at bruge de bedste pigmenter og et holdbart italiensk lærred sikrer jeg, at maleriet forbliver levende og indbydende i mange år fremover. Ved at anvende FSC-certificeret træ til rammen understreger jeg også min vægtning af bæredygtighed og respekt for naturen. Som forbruger kan du være sikker på, at dit valg af FSC-certificerede træprodukter bidrager til bevarelsen af skove og deres økosystemer, hvilket passer perfekt til maleriets tema om lys og liv