“Moving On” er et maleri, der både er enkelt i sin farvevalg turkise og røde toner og i sit motiv. Og samtidig er der et uendelig antal nuancer og detaljer, som man bliver fascineret af, men ikke ser ved første øjekast. Med en mere dæmpet og behagelig blå og turkis baggriund stråler figurerne med en til tider intens rød farve og vibrerende nuancer af orange.
Selv oplever jeg, at der er meget musik og rytme i maleriet. Som toner, der stiger og falder – og samtidig danner abstrakte figurer. Maleriet inviterer simpelthen beskueren til at deltage i en visuel rejse. Du kan læse mere her om hvordan Kandinsky tænkte på farverne som musik.
Detaljer om Moving On
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet strækker sig omkring kanterne for en perfekt finish både med og uden ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Turkis og blå baggrund sammen med Intens rød og nuancer af orange og gult
“Moving On” er et meget stort maleri, der fanger beskueren med sin enkelthed. På trods af sin abstrakte karakter formår det alligevel at formidle en stærk fornemmelse af mennesker – måske i dans. Menneskene skifter karakter og bevægelse alt efter beskuerens synsvinkel og kan dermed ses som en smuk refleksion af det skiftende spektrum af menneskelige relationer. Se malerier med mennesker her.
Proces- og materialebeskrivelse
Under skabelsen af værket lod jeg mig inspirere af at lege med farverne – både med rakel, pensel og spartel. Ja sågar stod jeg indimellem og dryppede maling på i bedste Pollach stil. Den energi, der er i disse teknikker, fornemmes i det færdige maleri.
Jeg arbejdede med akrylfarver i forskellige nuancer og teknikker for at skabe en spændende komposition. Jeg anvendte kunstnermaterialer af højeste kvalitet for at sikre maleriets holdbarhed og æstetiske kvalitet. Rammen, lavet af bæredygtigt FSC-certificeret træ, understreger min vægtning af bæredygtighed og respekt for naturen, hvilket er en vigtig del af min kunstneriske proces.