Maleriet “I egne tanker – sammen med dig” er et abstrakt maleri, hvor farvefladerne kombineres på en spændende måde. På den måde har jeg igangsat en udforskning af det abstrakte, hvor formerne giver plads til både individuelle og fælles refleksioner.
Gennem en blanding af smukke, sarte farver som lyseblå og lys gul samt jordfarver som brændt sienna og grønt, formår maleriet at skabe en atmosfære af både eftertænksomhed og sammenhold. Samtidig hermed danner formerne abstrakte figurer – måske tre mennesker, der står sammen. Formerne er både opløste og faste og alligevel fornemmer man figurerne.
Detaljer om I egne tanker – sammen med dig
- Originalt og unikt abstrakt maleri
- Farverige og nuancerede penselstrøg
- Akryl på lærred, monteret på en solid træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: sarte farver som lyseblå og lys gul samt jordfarver som brændt sienna og grønt
I maleriet forenes abstrakte former og figurer på en måde, der inviterer betragteren til selv at danne sig sit eget narrativt om maleriet. De lyseblå og lysgule farver skaber en følelse af åbenhed og lethed, mens brændt sienna, jordfarve og grønt tilføjer en jordnær og organisk kvalitet til maleriet. Se mine andre abstrakte malerier med mennesker.
Proces- og materialebeskrivelse
Under skabelsen af “I egne tanker – sammen med dig” lod jeg mig inspirere af fladerne. Det var efter en udstilling, hvor jeg havde fokuseret på Paul Cezannes skønne malerier. Jeg eksperimenterede med forskellige teknikker og penselstrøg for at skabe en levende og nuanceret komposition.
Ved at anvende akrylfarver af høj kvalitet på et holdbart lærred sikrede jeg, at maleriets skønhed og dybde bevares over tid. Den solide træramme understreger desuden maleriets kunstneriske integritet og gør det klar til udstilling i ethvert rum. Rammen, lavet af europæisk FSC-certificeret fyrretræ, understreger ikke kun maleriets stabilitet, men også betydningen af bæredygtighed og respekt for naturen