“Herfra hvor vi står 1” er et abstrakt udtryk for liv og bevægelse. Det er som en rejse, der fører mange steder hen – og som vi hvirvles ind i. Rejsen fører mod et centrum, som er maleriets kerne. Rejsen bliver nærmest en rå og raffinerede dans mellem lys, vand, ild og natur.
Gennem penselstrøgende får værket en vibrerende indre puls. Det skyldes bl.a., at felterne overlapper og toner ind og ud af hinanden. Hvor den turkise dybde i baggrunden komplementeres af de varme nuancer af gult, rød og orange. Maleriet har en utrolig livsgnist med masser af energi. Når jeg betragter værket, mærker jeg accelerationen – følelsen af at slippe kontrollen og lade mig føre med af strømmen mod noget ukendt.
Detaljer om Herfra hvor vi står 1
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Maleriet er malet på kanterne, så det kan hænge både med og uden ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Blågrøn, røde, orange og gyldne toner
“Herfra hvor vi står 1” er en kraftfuld skildring af bevægelse og forandring, inspireret af Skousen og Ingemanns sang. Værket fanger øjet med sin hvirvlende komposition. Her møder dybe blå og kølige grønne nuancer intense strøg af gult og rødt. Det er et lærred fyldt med fremdrift, som om beskueren kigget ind i selve kernen af en proces eller en rejse, der aldrig står stille. For mig repræsenterer det modet til at være i bevægelse og er en hyldest til det uforudsigelige.
Proces- og materiale beskrivelse
Maleriet er skabt som en hyldest til naturen. Vinden der blæser, solen, der skinner, løvet, der bliver grønt. Abstraktionen giver dig muligheder for mange tolkninger. Mest af alt måske, hvad der ”gemmer” sig i cirklens centrum. På den måde vil jeg gerne invitere dig til at skabe din egen fortælling ud fra maleriets stemning og udtryk. Se flere abstrakte malerier her.
Jeg anvendte kun materialer af højeste kvalitet for at sikre maleriets holdbarhed og æstetiske kvalitet. Rammen, lavet af bæredygtigt FSC-certificeret træ, understreger min vægtning af bæredygtighed og respekt for naturen, hvilket er en vigtig del af min kunstneriske proces.



