“En dans med farver” er et abstrakt maleri, der vækker opmærksomhed med sin spændende og komplementære sammensætning af farver og former. Farverne blå, jordfarver, pink, lilla, gul og orange fletter sig sammen i en legende symfoni på lærredet. de er skabt gennem teknikken med rakel, inspireret af Gerhard Richter. Dette maleri er en hyldest til efterårets farverige palet og ahorntræernes dansende blade.
Inspirationen bag “En dans med farver” udspringer fra naturens skiftende farver og former, der skaber et kalejdoskopisk syn. Det er et intuitivt maleri, hvor farverne har fået lov til at bestemme og dermed titlen. Jeg har brugt rakel, spartel, pensel, svamp og fingrene for at skabe en følelse af bevægelse og liv.
Detaljer om En dans med farver
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne så det ser perfekt ud både uden og med ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Blå, jordfarver, pink, lilla, gul og orange
“En dans med farver” inviterer betragteren til at lade sig forføre af maleriets pulserende energi og lade tankerne flyde frit i en verden af farver og former. Det er et værk, der vækker følelsen af glæde, farver og dynamik.
Det er selvfølgelig op til den enkelte, hvad man ser. jeg maler netop abstrakt for at lade fortolkningen være op til beskueren. Hver person bringer nemlig sin egen baggrund, følelser og erfaringer med sig, når de ser et kunstværk. Det bedste i maleriet kan være forskelligt for hver beskuer. Det er netop det, der gør kunst så fascinerende og mangfoldig.
Proces og Materialebeskrivelse
Under skabelsen af “En dans med farver” havde jeg netop set Gerhard Richters video, hvor han bruger en kæmpe rakel til at skabe sin kunst. Jeg bruger rakelteknikken på en anden måde. Jeg bruger den til at skabe dynamik og bevægelse i maleriet.
Jeg går aldrig på kompromis med kvaliteten af de materialer, jeg bruger. Jeg anvender kun de fineste pigmenter og et holdbart italiensk lærred af højeste kvalitet for at sikre, at maleriets skønhed bevares i mange år fremover. Rammen er håndlavet af europæisk FSC-certificeret træ, hvilket ikke blot tilføjer en æstetisk dimension til værket, men også sikrer bæredygtig produktion