I maleriet “Drømmelandskab” udfolder sig en visuel symfoni af en imaginær verden. Jeg kombinerer organiske former med abstrakte strukturer, hvilket skaber en dybde og kompleksitet i maleriet. Maleriet inviterer os til at lade vores fantasi løbe vildt. Fra de bløde penselstrøg, der symboliserer naturen, til de skarpe linjer fra serigrafitrykket, der minder om bebyggelse eller huse. Jeg ønsker her en forbindelse mellem kultur og natur for at skabe rum for refleksion og eventyr.
Detaljer om Drømmelandskab
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred, monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne så det ser perfekt ud både uden og med ramme
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Blå, orange, pink, rød, hvis og sort
“Drømmelandskab” kan ses som en verden af fantasi og eventyr, men det er inspireret af konkrete landskaber, der er sat sammen lige som Caspar David Friedrich også malede ud fra, hvad han så, men ikke et bestemt landskab. Se flere af mine abstrakte landskabsmalerier.
Dette moderne kunstværk til stuen tilfører både elegance og fascination, og dets dynamiske udtryk vil give liv og bevægelse, hvor det hænger. Se hvordan du indretter med kunst. Selv om dette maleri er solgt, kan du altid bestille et maleri, der passer præcist til dit hjem. Der er ingen forpligtelser om køb.
Proces- og materialebeskrivelse
Jeg har taget foto af huse og ført dem over på silke til brug i serigrafirammerne. Jeg har således kombineret maleri og tryk og lagt lag på lag. Derved får maleriet ikke bare dybde, men også flere hemmeligheder der skal opdages.
Jeg vælger altid materialer af højeste kvalitet til mine værker. Jeg bruger kun de fineste pigmenter og et holdbart italiensk lærred, der sikrer maleriets skønhed og udtryk over tid. Rammen er lavet af europæisk FSC-certificeret fyrretræ, hvilket tilføjer en æstetisk dimension til værket og fuldender dets udtryk