“Closing Time” er et varmt og enkelt maleri, der samtidig tiltrækker betragterens opmærksomhed sine enkle strøg kombineret med et energiske udtryk. I løbet af processen blev maleriet gradvist beriget med forskellige farver, startende med gule nuancer, der efterhånden blev suppleret med rødt, orange, blå, grøn og sort. Den dynamiske effekt opnås gennem komplementærfarvernes spil og de energiske penselstrøg, der giver værket et let og dynamisk udtryk.
Inspirationen bag “Closing Time” er hentet fra mange andre kunstner. Det kunne være Ernst Ludwig Kirchners kvindefigurer eller Alberto Giacomettis skulpturer. Selvom figurerne i maleriet er abstrakte, synes de næsten at bevæge sig og indgå i relationer med hinanden. De skaber forbindelser og fællesskab, som vi som beskuere inviteres med ind i. Eller blot betragte og reflekterer over de forskellige attituder i kroppenes holdninger. Læs om hvordan jeg er optaget af at male mennesker.
Detaljer om Closing Time
- Originalt og unikt maleri
- Akryl på lærred monteret på en træramme
- Materialer af højeste kunstnerkvalitet
- Klar til ophængning
- Motivet er malet på kanterne for en perfekt finish
- Signeret af kunstneren
- Farver: Rød, gul og orange
Maleriet er skabt gennem en proces med mange lag, hvilket giver det en imponerende dybdevirkning. Den gule farve er anvendt til at omkranse figurerne og skabe harmoni mellem forgrund og baggrund. Selv ser jeg personer, der bevæger sig – måske lige inden lukketid.
Maleriet er aflangt og 80 x 60 cm og kan hænge mange steder i hjemmet.
Proces- og materialebeskrivelse
Maleriet er lavet i en intuitiv proces, hvor farverne har fået lov til at føre an. Redskaber som spartel, pensel, svamp og fingrene er blevet anvendt. De varierede malemåder giver et spændende og levende udtryk. Jeg kombinerer tykke lag maling, som giver en spændende struktur med tynde lag. Det giver kontraster og tredimensionel dybde.
I den kunstneriske proces af værket “Closing Time” er kun førsteklasses materialer blevet anvendt. Et holdbart italiensk lærred, designet specifikt til malerier med store mængder maling, sikrer både intense farver og langvarig kvalitet. Farverne, hentet fra anerkendte producenter, er baseret på ægte farvepigmenter for at opnå den ønskede intensitet og dybde. Rammen er lavet af europæisk FSC-certificeret fyrretræ, hvilket ikke kun sikrer stabilitet, men også understreger vægtningen af bæredygtighed og respekt for naturen.