Malerier med mennesker – få et maleri med kvinder, dansere etc.

Jeg er optaget af at male mennesker – specielt mennesker i bevægelse. Og fokuserer på de indbyrdes relationer mellem menneskerne på maleriet samt, attituder og de bevægelser, figurerne udfører. Samtidig er målet at male et dynamisk og spændende maleri, med mangfoldighed, liv og energi. Ofte er mine malerier med mennesker halv abstrakte og giver mange muligheder for din egen tolkning.

Klik på fanen med “malerier” og se mine malerier. 

Kontakt mig om maleri med mennesker

Det giver liv i hjemmet at få et stort farverigt maleri på væggen

Mange vil gerne have det abstrakt, hvor man samtidig kan danne sig en reel forestilling om et motiv.

Se flere malerier med mennesker her. Åbent for besøg alle ugens 7 dage efter aftale mellem kl. 10:00 og 20:00 – kontakt mig blot på tlf. 20468228 eller send en mail på tine@weppler.dk for aftale.

Inspireret af Croquis har jeg malet dette abstrakte maleri.

De er ofte inspireret af mennesker jeg møder – og hvor jeg tænker over relationer og attituder.

Når jeg maler, ser jeg ofte mennesker i penselstrøgene i mange af mine abstrakte malerier. Hvorfor? Fordi det at møde forskellige mennesker, iagttage bevægelser og attituder er inspirerende, og jeg tager tankerne med mig hjem i atelieet. Ofte er det malerier af kvinder eller maleri af kvinde og mand.

Maleriet her hedder Fake News, hvor jeg i en kommentar til Trump har revet aviser i stykker og sat artiklerne sammen til en ny virkelighed. Jeg har lavet en lille serie i forskellige farver. Det røde er solgt til en samler i Tokyo.

Både når jeg laver portrætter og malerier af mennesker, prøver jeg selv at indtage stillingen eller ansigtsudtrykket indimellem mine penselstrøg. Derved får jeg fornemmelsen for den eller de personer, jeg maler.

At tegne, hvad man ser – og ikke hvad man tror, man ser er hovedbudskabet i bestselleren af Betty Edwards: At tegne er at se. Noget jeg selv har taget med mig som et lærerigt råd, når jeg har tegnet croquis. At se linjer og enkelte figurer i stedet for et ben eller en arm. Og derfor tegne, hvad man ser – og ikke som man mener et ben ser ud.

Se mine malerier af mennesker

Vi mennesker udvikler os i vores møde med andre

Når vi skaber relationer og nærhed opnås mangfoldighed. Jeg tror, at vi i vores digitale hverdag må finde medmenneskelighed, vi må have relationer, og se andre som hele mennesker. Således er jeg optaget af at male figurernes holdninger, attitude og blikretning, for det siger noget om deres indbyrdes relationer – og får os til at tænke på vores egne.

Når jeg holder udstillinger, kunstsalon eller benytter sociale medier kan jeg se mange nyder at tolke malerier med mennesker og at genkende både sig selv og andre.

Maleriet her er malet på bestilling. Titlen er: Og vi danser til solen står op. Se flere dansemalerier.

Se flere malerier her

Malerier af kvinder – kunst kan nedbryde afstande og skabe forståelse

Som kunstner udtrykker jeg noget af mig selv i værket. Kunst kan på den måde nedbryde afstande og give større forståelse af andre menneskers holdninger og sindstilstande. Det er en af grundene til, at jeg ofte maler malerier af mennesker.

Ofte er det malerier af kvinder. Dels fordi jeg selv er kvinde, og da det er lettere at få kvindelige modeller, når man tegner croquis, har jeg langt større øvelse i at male kvinder.

Ofte maler jeg abstrakte malerier af mennesker i bevægelse. Der er således masser af dynamik og energi i mine malerier. Jeg holder også af, at male figurerne næsten i naturtro størrelse. Og mens jeg maler, taler jeg med mine figurer på lærredet. Derigennem kommer historierne frem i maleriet.

Malerier af mennesker med krop og sjæl

Malerier af mennesker ud fra den anatomiske nøjagtighed tog fart med Leonardo da Vincis dissekering af lig. De studier har givet eftertiden mange nyttige oplysninger – både indenfor tegning, men også inden for menneskekroppen.

Han var optaget af, at kunstneren også forholder sig til, om bevægelserne passer til sindstilstanden hos den person, de afbilder og formidle følelser ud fra kroppens holdning. Så det rette udtryk er ikke blot lighed en stor kunstner må i følge Leonardo udviske grænsen mellem virkelighed og fantasi – og dermed appellere til vores forestillingsevne – præcis som halvabstrakte malerier af mennesker gør.

Mine forbilleder – abstrakte malerier af kvinder

I mine abstrakte malerier af kvinder er jeg bl.a. inspireret af Henri Matisse runde, organiske og farvemættede udtryk. Jeg kigger fx ofte på maleriet ”Dansen”, som jeg finder dybt fascinerende. Desuden har jeg studeret Japansk kunst – lige som så mange andre vestlige kunstnere.

De har en meget enkel streg – og igen viser de store personligheder på en ganske enkel måde – og med en yderst fræk beskæring.

Den japanske beskæring inspirerede også Paul Gauguin. Han var modig og brugte farver på en helt ny måde. Den vildskab i brug af farver har inspireret mig til at male mine abstrakte malerier af kvinder.

Malerier  med mennesker – se et lille udpluk her

Se mere under fanen Se kunst

Malerier af mennesker

Dansens magi

3.800,00 kr.
Str.

50 x 40

Dejligt dynamisk og sanseligt collagemaler, hvor tekstur og farvenuancer giver en følelse af dybde og bevægelse,

Malerier af mennesker

Different but the same

Str.

40 x 40 cm

Collage og akrylmaling kombineret til et moderne udtryk af de tre gratier.

Malerier af mennesker

I nattens lys mødes vi

4.800,00 kr.
Str.

50 x 40 cm

Maleri der forestiller mennesker, der mødes i nattens blinkende lys

Malerier af mennesker

De tre gratier i dans

5.800,00 kr.
Str.

80 x 60 cm

Maleriet er halv abstrakt og opstået i en leg med farverne – og alligevel kan man fornemme motiver. Hvad ser du?

Malerier af mennesker

Pludselig stod hun der

Str.

80 x 40 cm

Jeg er inspireret af de vilde tyver, som de bl.a. gengives i TV-serien Babylon-Berlin. Herlig film. Når jeg maler er det stemningen, der optager mig - og det, der foregår mellem personerne.

Abstrakt maleri

Together in the crowd

14.800,00 kr.
Str.

143 x 100 cm

Kompositionen leder tankerne hen på mennesker og fællesskab, hvor figurerne er abstrakte og filtres ind og ud af hinanden.

Abstrakt maleri

Når vi er samlet

24.800,00 kr.
Str.

150 x 200 cm

Kæmpe stort maleri med mange spændende detaljer og farvenuancer.

Farverige malerier

Moving on

24.800,00 kr.
Str.

150 x 200 cm

Det er sjovt at male store abstrakte malerier og lege med farver og former. I maleriet her er der masser at se på og tale om.

Malerier af mennesker

Happy

14.800,00 kr.
Str.

100 x 150 cm

Stort maleri i rødt og gult, der minder om japanske geisha

12.800,00 kr.
Str.

130 x 100 cm

Et farverigt maleri - og dog i meget afdæmpede nuancer og stil. Alligevel med bevægelse og kærlighed.

Farverige malerier

En sitren af rødt

12.800,00 kr.
Str.

130 x 100 cm

Abstrakt maleri i smukke farver - og dog fornemmer man figurer i maleriet.

Farverige malerier

Moving into the green

6.800,00 kr.
Str.

100 x 60 cm

Aflangt maleri - i skønne farver med en spændende struktur, der giver en nærmest taktil oplevelse. Man ser tydeligt tre figurer i de ekspressive penselstrøg

På et maleri med mennesker er det abstrakte figurative personer, der er motivet. Meningen med malerier med mennesker er at illustrere attituder, karaktertræk, følelser, relationer og vække genklang hos beskueren med stemninger eller historie. Kvinder er et yndet motiv i kunsten, hvor der i moderne kunst tilføjes elementer, der skaber dynamik og kontrast.

Mennesket har gennem alle tider været et vigtigt objekt til afbildning. Både for at forstå os selv, som en form for tilbedelse, fortælle historier – eller ofte i tidligere tider som udtryk for et ønske: jagtlykke, frugtbarhed etc. Vores behov for andre mennesker og gode relationer kan være grunden til, at malerier med mennesker er så eftertragtede, selv i vores moderne samfund.

Fra vi er helt små, er vi optaget af at fortolke andre mennesker simpelthen for at overleve. Vi bliver derfor eksperter i at aflæse andre menneskers ansigter, deres mimik og kropsholdning. Selv når maleriet er abstrakt, finder vi ofte mennesker eller ansigter i de abstrakte figurer. Således skabes plads til indlevelse og empati, hvor vi spejler egne følelser ind i maleriet og finder det fascinerende.

I renæssancen lærte de om muskler og knoglernes opbygning ved at skære i lig, hvorved maleriet blev naturalistiske. I dag bruges croquis og træning til et godt maleri med mennesker. I et moderne maleri er maleriet mere interessant, når den realistiske gengivelse ikke er målet, hvor kunstneren i stedet lader værket stå åbent for fortolkeren, så beskueren selv finder meningen og genkender stemninger og følelser.