“Lyset drager” er et sanseligt abstrakt maleri, der inviterer beskueren ind i et varmt og cirkulært univers. Domineret af dybe røde og gyldne nuancer, skaber værket en følelse af varme og balance. Kontrasterne mellem det varme farvespektrum og de sarte lysegrønne, næsten hvide, samt sorte accenter, tilføjer dybde og dynamik i kompositionen. Kontrasterne er med til at pirre sanserne og sætte gang i fortolkninger. Selv elsker jeg røde og orange nuancer og har mange malerier i klare varme nuancer. Se flere her.
Den cirkulære komposition og de mange lag af farve og tekstur trækker beskueren ind i maleriet. Her har jeg skabt små lommer af lys, som beskueren og abstrakte elementer i maleriet drages mod. Det giver en følelse af bevægelse og transformation. Således et værk, der over tid afslører nye detaljer og nuancer.
Detaljer om maleriet Lyset drager
- Originalt og unikt abstrakt maleri
- Akrylmaling på lærred
- Cirkulær komposition med varme røde og gyldne nuancer
- Kanterne er malet, hvilket gør maleriet velegnet både med og uden ramme
- Materialer af høj kunstnerisk kvalitet
- Signeret af kunstneren
- Farvepalette: Rød, gylden, gult, lysegrøn, hvid og sort
Proces- og materialebeskrivelse
“Lyset drager” er skabt hvor akrylmaling er påført i lag for at opbygge dybde og tekstur. Ved at variere mellem forskellige nuancer af transparente farver og kombinere forskellige penselstrøg og teknikker, er der skabt en kompleks og levende overflade. De sarte lysegrønne og hvide områder er nøje udvalgt for at skabe kontrast og balance i det ellers varme farvespektrum.
Inspirationen til værket er opstået i en leg med farver og former. Jeg har arbejdet med cykliske bevægelser indtil værket efter flere måneder fandt sin nuværende form. Målet har været at give en fornemmelse af transformationer og nye perspektiver.
Jeg har anvendt materialer af høj kvalitet og taget bæredygtige valg i udvælgelsen. Således vil maleriets farver og teksturer bevares over tid.