Maleri med musik er emnet for min kommende udstilling. Titlen er Musik i blodet. Udstillingen har fernisering den 21. august 2025 fra kl. 16.30. Se mere om mine Kunst- og vinsaloner her.
Når jeg maler, er det som at komponere. Jeg arbejder med rytme, kontraster og bevægelse, og forsøger at skabe billeder, der nærmest “synger”.
Mine malerier har både pauser og resonans – lidt ligesom musik. Farverne klinger og balancerer mod og med hinanden.
Jeg inspireres af musik, dans og relationer. Det hele smelter sammen til en visuel puls, der – forhåbentlig – mærkes i kroppen og ikke kun i øjet.
Ferniseringen byder både på tid til fordybelse, nysgerrighed og samtaler. Her er plads til både det umiddelbare og det mere tankevækkende.
Maleri med musik er fyldt med farver og bevægelse
Når vi tænker på musik, tænker vi ofte på rytme – slag, gentagelser, pauser, variationer. Faktisk findes alt dette også i billedkunsten.
I mine malerier arbejder jeg i mine penselstrøg med rytme, gentagelser, kontraster og bevægelse, således at linjer, former eller farver skaber en visuel puls. Man kan sige, at kompositionen i et billede er lidt som partituret i et musikstykke. Alle elementerne – farverne, formerne, linjerne – spiller sammen. Og jeg synes, det gør maleriet mere interessant, hvis der indgår modsætninger – fx organiske strøg op mod strukturerede strøg, komplementær farver fx rød og grøn samt koncentrerede fyldte områder op mod mere stille og rolige felter. På en måde bliver det lidt som i musik, hvor man også arbejder både med det harmoniske og det kaotiske, hvor man bevæger sig ind og ud af struktur og frihed.
Farver i maleriet er som tangenter på klaveret
En af de mest kendte kunstnere, der forbandt farver med musik, var Wassily Kandinsky. Han oplevede verden synæstetisk – det vil sige, han “hørte” farver og “så” lyde. For Kandinsky var farver ikke bare visuelle – de havde lyd og følelsesmæssig klang. Han sagde for eksempel, at gul lød som trompet – skarp, høj og insisterende. Blå, derimod, var som cello eller orgel – dyb og rolig. Han sammenlignede maleren med en musiker, og sagde noget meget smukt:
“Farven er tangent, øjet er hammer, sjælen er klaveret med mange strenge.”
Når en farve rammer øjet, slår den an i sjælen – ligesom en tone gør det. Ud over Kandinsky, som lavede musiske kompositioner i sine billeder, var bl.a. Mondrian og Paul Klee inspireret af musikken. Paul Klee – som faktisk spillede violin hver dag – sagde, at kunstens opgave er at gøre det usynlige synligt. I hans værker ser man ofte visuelle forløb, nærmest som melodilinjer, og en subtil balance mellem tone og form.
Musik i blodet – også når jeg maler
Når jeg maler, tænker jeg ofte i “klange” – hvordan en farve føles i kroppen, eller hvordan den går i samspil med de andre farver. Jeg omsætter ikke musikken direkte til lærred, men jeg tænker på rytme og bevægelse, når jeg maler. Og det får stemning, rytme og følelser frem på lærredet.