Ny fællesudstilling Resonans

Kunstner Tine Weppler holder artist talk ved ny fællesudstilling ResonansNy fællesudstilling Resonans hos Galleri Weppler med deltagere fra gruppen Kunstcirklen, der består af Christina, Lotte, Mai-Britt, Sandra, Vinnie og arrangører og medejer af Galleri Weppler, Tine Weppler. Jeg vil kort præsenterer vores fælles udstilling.

Hvorfor har udstillingen netop har fået titlen Resonans? Hvad mener vi egentlig med det?

Resonans kan også kaldes genklang. Det er det øjeblik, hvor noget uden for os –et billede, en lyd, en stemning – vækker noget inden i os.
Noget, vi ikke nødvendigvis havde ord for. Noget, vi måske havde glemt.
En følelse. Et minde. En længsel. Et nærvær.

En oplevelse af, der kender jeg.
Når det sker, har vi fat i resonans.

Ny fællesudstilling Resonans af tre grunde:

1. Global og samfundsmæssig synes vi, tiden kalder på mere resonans

Mange mennesker til kunst og vinsalon hos Galleri WepplerVi lever i en tid, hvor mange føler sig adskilt – splittet mellem skærme, holdninger, tempo og krav.
Derfor er det vigtigt at skabe rum, hvor vi kan mærke hinanden.
Hvor vi ikke nødvendigvis er enige, men hvor vi forbinder os gennem det menneskelige. Men resonans kræver noget af os. Det kræver, at vi åbner os. At vi tør være modtagelige. At vi er nysgerrige.
Tør vi det, kan vi måske mærke en genklang af andre i os selv. Det styrkes vores følelse af tilhørighed.

2. Vi synes, at kunst kan være med til at skabe resonans mellem mennesker, mellem forskellige kulturer og synspunkter

Til fællesudstillingen hos Galleri Weppler udstiller Tine hendes farverige malerierKunst kan være et rum , hvor vi oplever, at vi ikke er alene. Hvor der er Resonans som fx

“Jeg ved, hvordan du har det.”
“Du er ikke alene.”

Et maleri kan åbne op for en forbindelse til et andet menneske.
Det er noget af det vi alle seks gerne vil med vores kunst.

3. I begrebet resonans ligger også en form for sansning

Og dermed en erkendelse af, at vi ikke kun er vores hjerner, men også mennesker med hjerte, sanser og sjæl. Vi tror, at denne sansning er med til at åbne vores værker. Når vi ikke bare kigger på værket med øjet, men også med hjertet. At vi sanser værket.

Lyserød og rødt går igen på udstillingen ResonansMærker, hvilke stemninger, hvilken energi, hvilke tanker, der er bagved.
Det sker ikke med alle værker. Men indimellem sker det magiske:
Vi ser ikke bare farver, former eller teknikker. Vi ser måske erfaringer spejlet tilbage. Stemninger eller oplevelser, vi genkender.
Vi føler os mødt. Og i det møde opstår forbindelsen.

På den måde kan kunst være et åndeligt beskyttelsesrum mod en stadig konstant urovækkende nyhedsstrøm, som kan styrker vores mentale modstandskraft og i stedet skaber sammenhængskraft. Hvor kunst kan forstyrre på en måde, der åbner os.
Der kan skabe nysgerrighed, refleksion og samtale.

Det er med den gagrund og vores levede liv og erfaringer /erindringer etc. at vi har skabt vores værker.

Giv dig tid til at mærke resonans

Vi håber, at du i denne udstilling vil give dig tid til at mærke efter.. Tid til at åbne dig overfor enkelte værker, der måske rører noget i dig.
Og måske også lade samtalerne opstå – med kunsten, med os og med hinanden.

Så vi kan åbne op for nye indtryk – og finde nye måder at stå sammen på.
Og netop dét synes vi, tiden kalder på.

Tak fordi du er her.
Tak fordi du lytter.
Tak fordi du – med dine sanser og din åbenhed – er med til at fuldende udstillingen.